Biblioteket er et sommerhit

Mange låner bøger i sommerferien

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ronny fra Sverige og hans børn er påfamiliebesøg i Dronninglund og nyder, at de kan bruge tilbuddene på biblioteket. ?Privatfoto

DRONNINGLUND:Sommerferien er startet med varme dage. Alligevel kommer der mennesker forbi det selvbetjente bibliotek i Dronninglund.

Fra klokken 7 morgen til 21 om aftenen kan alle ved hjælp af sundhedsbeviset komme på biblioteket i Dronninglund, og det har mange valgt at benytte sig af på solrige sommerdage.

En af bibliotekets brugere er Susan og hendes datter Maja. De er på biblioteket for at aflevere de bøger, de havde med på deres sommerferie samt hente en bog, som de har bestilt til Maja.

Susan fortæller smilende:

- Det er vigtigt for hele familien at låne bøger, som vi kan have med på ferie, bare ikke for vores teenager, han går kun op i musik.

Biblioteket oplever om sommeren stort pres på at finde materialer til brugere, som er på vej ud af døren til ferie. Bibliotekar Jytte Albretsen fortæller.

- Ofte skal vi finde noget lige her og nu, og det gælder om at være kreativ, når de nyeste krimier ikke lige er på hylden dagen før afrejse, men vi finder altid noget andet godt.

Det er selvfølgelig ikke kun danskere, der tager på ferie i det store udland.

Familiefar Ronny, og hans to teenagebørn fra Stockholm er på besøg hos familie i Dronninglund. Og Ronny kender biblioteket godt fra sine mange besøg:

- Vi bruger det selvbetjente bibliotek rigtig meget, mens vi er her på ferie i Dronninglund. Teenagerne bruger internettet meget, men vi låner også film og musik og lidt bøger, og min kone læser desuden aviser og blade, mens vi er her på biblioteket.

Biblioteket har mange turistbesøg og har også turistinformation som en del af servicen, så er der inspiration og råd at hente på biblioteket til lokale ture ud i det blå. Der kan også tankes internet på biblioteket og både lånes pc’ere og hentes wif.

Louise og hendes søn Kasper på 13 år kigger også forbi biblioteket for at låne bøger til ferien.

- Der er ingen tvivl om, at krimier er den bedste sommerferielæsning, siger Louise.

Kasper ved ikke, hvad han skal låne og siger:

- Jeg læser kun bøger i forbindelse med skolen, men nu skal jeg finde en bog og læse derhjemme, fordi mor siger jeg skal!

Alle har det dog ikke som Kasper.

- For med antallet af besøgende på biblioteket i sommervarmen, er det tydeligt, at mange synes ferie, is og bibliotek hører sammen, konkluderer Jytte Albrektsen med et smil.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.