Biersted IF's U16-drenge vandt
U16 Drenge A-holdet fra Biersted IF er kredsvinder hos JHF.
Mesterskabet blev spillet i Bierstedhallen. Det lokale hold blev efter sejre over Bindslev/Tversted IF (22 - 9) og Svenstrup/Godthåb (18-15) kåret som kredsvinder efter at have vundet finalen over HF Hjørring 2 (19-14). Drengeholdet kom først med i turneringen efter jul. Der er spillere fra både Aabybro, Nørhalne og Aalborg. Træner er Per Østergaard Larsen.