Bil bragede ind i hus
Bilen slog hul i muren til køkkenet
Opdateret kl. 12:13
STØVRING: Beboeren i et hus på Hjedsbækvej i Sørup ved Støvring fik sig en ubehagelig overraskelse tidligt søndag morgen.
En 21-årig mandlig bilist kørte direkte gennem haven og ind i huset, og bilen stoppede først, da bilens front havde slået et stykke af muren under vinduet ved husets køkken.
- Vi har en mistanke om, at bilisten var påvirket af spiritus, men heldigvis skete der ingen personskade ved uheldet, siger vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.
Den 21-årige blev dog kørt på Aalborg Universitetshospital til tjek for småskrammer, og ligeledes blev der udtaget en blodprøve for at fastlægge, om han var spirituspåvirket.
Det lokale beredskab fra Rebild Kommune blev tilkaldt for at vurdere om, at der var fare for, at dele at huset kunne styrte sammen og derfor skulle afstives, inden bilen kunne fjernes fra stedet.
- Der var dog ingen fare for, at huset eller dele af huset ville styrte sammen. Bilen kunne fjernes, så der kunne blive ryddet op, og muren blev i første omgang dækket af, sagde indsatsleder Gert Jensen fra Beredskabet i Rebild Kommune.
Uheldet skete kl. 06.30 søndag morgen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.