Bil kørte galt på glat vej
Akvaplaning skyld i solouheld tirsdag aften, ifølge politiet
Opdateret kl. 22:25
TYLSTRUP: En mandlig bilist kørte tirsdag aften ved 21-tiden galt på Tylstrup Landevej ved Tylstrup.
Ifølge Nordjyllands Politi var såkaldt akvaplaning - vand på kørebanen - formentlig årsagen til, at føreren mistede kontrollen over personbilen, som endte i grøften.
I første omgang var der melding om, at manden sad fastklemt i bilen efter trafikuheldet, men så galt var det alligevel ikke gået.
Manden, som var alene i bilen, fik knubs ved trafikuheldet, og han blev bragt til tjek på skadestuen.
Manden skulle ikke være kommet noget alvorligt til, ifølge de meldinger, politiet havde fået tirsdag aften.