Bil kørte ud foran motorcykel
To motorcyklister kom alvorligt til skade i trafikuheld i Gedsted
Opdateret kl. 19:50
GEDSTED: To kvindelige motorcyklister kom alvorligt til skade, da de omkring klokken 15.30 blev ramt bil på Østergade i Gedsted.
De to motorcyklister, på henholdsvis 27 og 21 år, er ikke livstruende kvæstede, men de blev begge kørt på Aalborg Sygehus efter uheldet, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Aage Pedersen.
Uheldet skete, da en 53-årig kvindelig bilist formentlig kørte ud for ubetinget vigepligt i et kryds og ramte motorcyklen, der blev ført af den 27-årige, og hvor den 21-årige sad bagpå.