Trafikulykker

Bil og trailer endte i grøften

En bilist, som mistede herredømmet over sit køretøj, ramte modkørende trailer og begge endte i grøften

En 51-årig vendelbo måtte til behandling på Sygehus Thy-Mors for nogle brækkede ribben efter et færdselsuheld.Arkivfoto
En 51-årig vendelbo måtte til behandling på Sygehus Thy-Mors for nogle brækkede ribben efter et færdselsuheld.Arkivfoto Foto: Peter Mørk

SKJOLDBORG: Lørdag blev oprydningen efter et færdselsuheld fredag eftermiddag færdigt.

Både en bil med og en bil uden trailer var impliceret, men kun føreren af bilen uden trailer fik sig nogle knubs.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi var det en 51-årig mand fra Vendsyssel, som omkring klokken 17 på vej mod syd af Oddesundvej ved Skjoldborg mistede herredømmet over sin bil.

Her ramte han så en modkørende trailer, som var spændt efter en bil, som havde en 66-årig mand fra Snedsted bag rattet.

Den 51-åriges bil fortsatte ind i et vejskilt og et el-skab, inden bilen endte i grøften på østsiden af vejen lige som traileren også gjorde.

Den 66-årige slap ifølge politiet fra sammenstødet uden skader, mens den 51-årige blev sendt i ambulance til sygehuset i Thisted og ifølge politiet med nogle brækkede ribben.

Samtidig besluttede de tilkaldte politibetjente, at der også skulle udtages en blodprøve.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden