Trafikulykker

Bil rullede rundt og landede på taget

Kvindelig bilist måtte køres på hospitalet til et tjek ved uheld på Jyllandsgade i Aalborg

Jyllandsgade var kortvarigt spærret i forbindelse med uheldet. Foto: Laura Guldhammer
Jyllandsgade var kortvarigt spærret i forbindelse med uheldet. Foto: Laura Guldhammer

Opdateret 11. maj 2017 kl. 10:36

AALBORG: En kvindelig bilist kom helt galt afsted, da hun onsdag ved lige godt 17-tiden kom kørende ad Jyllandsgade i Aalborg.

- Kvinden mistede herredømmet over sin bil, der rullede rundt og landede på taget, oplyser vagtchef Bent Højgaard, Nordjyllands Politi.

Bilen landede i det brostensbelagte midterspor på Jyllandsgade, og vejen måtte kortvarigt spærres, mens bilen blev retvendt igen og kunne skubbes ind på en byggeplads lige ved uheldsstedet.

- Kvinden kom heldigvis ikke noget alvorligt til. Ifølge vore oplysninger var hun noget chokeret og blev kørt til Aalborg Universitetshospital til et tjek for eventuelle skader, konstaterer vagtchefen.

Ingen andre kom til skade ved uheldet, og trafikken kunne hurtigt normaliseres.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden