Bil rullede rundt på taget
Vejen var glat efter rapsspild
Opdateret kl. 22:25
KONGERSLEV: En kvinde og to børn på 10 og 11 år slap tilsyneladende billigt fra et uheld fredag eftermiddag kl. 17.07 på Vildmosevej syd for Kongerslev
Hun mistede herredømmet over bilen, som væltede rundt på taget, fordi vejen pludselig var glat på grund af, at der var spildt raps på vejen.
Ifølge vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi blev kvinden kørt på sygehuset, fordi hun klagede over nakkesmerter, mens de to børn slap uskadt fra uheldet.
Beredskabscenter Aalborg fik fjernet rapsen, som var spildt over en længere strækning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.