Morsø

Bila breder sig

Virksomheden har brug for yderligere plads og flytter serviceafdeling til Bodilsens tidligere møbelfabrik. Flere job er på vej.

Jan Bisgaard Sørensen, administrerende direktør hos Bila, og borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) glæder sig over Bilas udvidelse og udsigt til mere lokal vækst.
Jan Bisgaard Sørensen, administrerende direktør hos Bila, og borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) glæder sig over Bilas udvidelse og udsigt til mere lokal vækst.

NYKØBING: De tomme bygninger efter den tidligere møbelfabrik Bodilsen får snart nyt liv med Bilas overtagelse.

Her rykker virksomhedens serviceafdeling og fjernlager ind på Industrivej 10, mens Industrivej 8 skal udlejes. Bila forventer dog kun at bruge de 5000 ud af de i alt 18.000 kvadratmeter.

- Vi har oplevet vækst også under krisen, og det har skabt behov for mere plads. Faktisk har vi haft manglet plads de sidste to år, siger Jan Bisgaard Sørensen, administrerende direktør hos Bila.

Han ligger ikke skjul på, at virksomheden ganske enkelt mangler plads til medarbejderne i takt med, at antallet af dem er vokset og glæder sig over, at det for virksomheder i det såkaldte Udkantsdanmark er muligt at vækste.

- Det er med ærefrygt og respekt, at vi flytter ind i Bodilsens tidligere fabrik. Sidst jeg var her, var der produktion her. Nu står lokalerne tomme, sagde han, da han viste lokalerne frem for blandt andet repræsentanter Dansk Metal, Morsø Erhvervsråd og Morsø Kommunes borgmester Hans Ejner Bertelsen (V).

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden