Alligevel gemmer der sig en udvikling, som fortjener langt større opmærksomhed. Også i Nordjylland.

Vi bor midt i en landsdel med frugtbar jord, stolte landbrugstraditioner og nogle af Europas bedste dyrkningsforhold. Derfor bør spørgsmålet om, hvor vores mad kommer fra, måske optage os mere end de fleste.

Fra spisekammer til importland

Ifølge DR er den danske produktion af frugt og grønt faldet med mere end en sjettedel på bare ti år. For 60 år siden kom 92 procent af grøntsagerne i de danske butikker fra Danmark. I dag er kun omkring hver fjerde grøntsag dansk, mens kun cirka hver tiende frugt eller bær er dyrket herhjemme. Samtidig er Danmark blevet et af de dårligste lande i Europa til at dyrke den frugt og de grøntsager, vi selv spiser.

Det er et paradoks.

For Danmark er et af verdens mest eksportorienterede landbrugslande. Omkring tre fjerdedele af landbrugsproduktionen sælges til udlandet. Samtidig er vi blevet stadig mere afhængige af, at andre lande dyrker den mad, vi selv lægger på tallerkenen.

Mere end bare mad

Et samfund måles ikke kun på, hvor meget mad det kan sælge til resten af verden. Men også på, om det fortsat kan dyrke en væsentlig del af den mad, det selv lever af.

Sundhed handler heller ikke kun om vitaminer. Den handler også om madkultur. Problemet er måske ikke, at vi spiser for få danske gulerødder. Problemet er, at vi spiser for lidt rigtig mad. En kost med friske råvarer i sæson består typisk af flere grøntsager, mindre ultraforarbejdet mad og mere mad lavet fra bunden.

Når danske gartnerier lukker, forsvinder ikke bare arbejdspladser. Vi mister dyrkningsviden, lokale producenter og en del af det kulturlandskab, som har formet både Danmark og Nordjylland. Samtidig bliver vi mere afhængige af globale forsyningskæder i en verden, der har vist sig mindre stabil, end vi troede.

Den, der har været på sommerferie syd for grænsen, har sikkert også bemærket noget andet. Mange supermarkeder i Tyskland, Frankrig, Italien eller Spanien har grøntafdelinger, der bugner af friske råvarer i sæson, ligesom slagteren stadig er en naturlig del af butikken. Det handler ikke kun om udvalg. Det handler om ambitioner for mad.

Valget ligger også hos os

Dem findes der heldigvis også nordjyske eksempler på. Vejboder, gårdbutikker og små lokale producenter skyder op mange steder i landsdelen. De viser, at der stadig er et alternativ til den anonyme fødevare, hvis vi vælger at bruge det.

Kokken Nikolaj Kirk har foreslået, at supermarkederne forpligtes til at lade dansk og økologisk frugt og grønt fylde halvdelen af hylderne. Om det er den rigtige løsning, kan diskuteres. Vi regulerer allerede meget andet, når fællesskabet har en legitim interesse.

Den bedste løsning ville dog være, hvis reguleringen blev overflødig, fordi vi som forbrugere selv begyndte at efterspørge flere lokale råvarer.

For sagen handler om langt mere end en bakke jordbær.

Det handler om, hvilken fødevarekultur vi ønsker. Og om vi også i fremtiden vil være en landsdel, der ikke blot eksporterer fødevarer til resten af verden, men som også bevarer evnen til at dyrke en væsentlig del af den mad, vi selv lever af.