Ildebrand

Bilbrand i parkeringshus

Personbil udbrændt i p-hus ved siden af Aalborg Kongres & Kultur Center

Bilen blev ødelagt af branden. Foto: Nicolas Cho Meier
Bilen blev ødelagt af branden. Foto: Nicolas Cho Meier

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:41

AALBORG: En Audi A4-personbil brød tirsdag eftermiddag i brand i parkeringshuset ved siden af Aalborg Kongres & Kultur Center.

Bilbranden opstod ved 14-tiden på nederste etage i p-huset.

Til alt held var der ingen biler lige ved siden af den brændende Audi.

Bilen blev ødelagt af branden. Foto: Nicolas Cho Meier

Nordjyllands Beredskab var hurtigt fremme og satte røgdykkere ind, og de fik hurtigt slukket ilden.

Den mørke Audi udbrændte. Røgen fra branden havde sværtet loftet til, men ilden nåede ikke at brede sig.

Der var ikke andre biler i nærheden, da bilbranden opstod. Foto: Nicolas Cho Meier

Årsagen til branden er endnu ukendt. Derfor skal bilen undersøges nærmere.

- Det er underligt, at der pludseligt går ild i en bil, som ikke har motoren tændt. Så vi skal have den ind til undersøgelse, hvor vores brandefterforskere skal kigge på den, fortæller vagtchef Jess Falberg fra Nordjyllands Politi.

Sent tirsdag eftermiddag havde politiet endnu ikke haft kontakt til ejeren af bilen.

Politi og brandfolk ved den udbrændte bil. Foto: Nicolas Cho Meier

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden