Bilen, som reddede Volvo, fylder 40 år

Desuden var omkostningsniveauet højt. Det var blevet for dyrt at producere biler i Gøteborg, og det var ikke længere rentabelt at eksportere dem.

200-serien fik selskab af en ny generation mindre biler fra hollandske Volvo Car BV, men der var samtidig behov for en ny, stor bil til 1980’ erne.

”Vi er pisket til at lave noget unikt,” erkendte ledelsen.

Volvo havde store tab på bilerne, og administrerende direktør Pehr G. Gyllenhammar var bekymret. Blandt andet blev der diskuteret en fusion med Saab. Men så kom 700-serien, og salget begyndte at tage fart. Og som ved en ren tilfældighed devaluerede statsminister Olof Palme den svenske krone efter at have vundet valget i 1982.

Resultatet, den markante 760, har 40-års jubilæum i år, og de fleste eksperter er enige i, at den store kantede svensker var årsagen til, at det igen begyndte at gå fremad for Volvo.

1982 var året, hvor verdens første hjemmecomputer, Commodore 64, blev lanceret. Den borgerlige regering under navnet ”Firkløverregeringen” kom til magten, og fregatten Peder Skram affyrede ved et uheld et Harpoon-missil, som smadrede og totalskadede fire sommerhuse, da raketten landede igen. Og så var det året, da Volvo chokerede bilverdenen.

Overraskende design

Den nye 760 vakte enorm opsigt. For det første var det meget sjældent, at Volvo lancerede helt nye modeller, men designet var skarpkantet, som var det hugget ud med en økse.

Mens flere bilmærker har travlt med at lancere aerodynamiske modeller som Audi 100 og Ford Sierra, gik man helt nye veje hos svenske Volvo.

For første gang brugte man omfattende interviews af nøglekunder i udviklingsarbejdet, de såkaldte fokusgrupper, der skulle teste publikums reaktioner.

Resultaterne var ikke ubetinget positive, men i USA, som kom til at blive modellens vigtigste marked, var reaktionerne overmåde positive, og man følte, at her var en model, som faldt lige i publikums smag.

”Så vi fulgte den linje,” har Hans Gustavsson, der havde det overordnede ansvar for Volvo 760, tidligere forklaret.

Dengang var det en selvfølge, at en Volvo havde baghjulstræk. Og i det hele taget var der tale om massivt genbrug af dele fra Volvo 240. Ud over motorerne gjaldt det f.eks. gearkasser, ophæng og en række andre systemer. Især den stive bagaksel, som den havde overtaget, var noget af et levn fra fortiden i den prisklasse, hvor konkurrenterne havde uafhængige baghjulsophæng.

Bilens pris i Sverige, 99.800 kr., kom lige under den psykologiske barriere på 100.000 kr., og for de penge fik kunderne en virkelig fuldt udstyret bil med funktioner som sekscylindret motor, automatgear, soltag og servostyring.

Herhjemme var sagen en anden. Volvo 760 var en meget dyr vogn med en pris på 293.000 kr., da den blev lanceret. Det var mere kostbart end en BMW 525.

Salgsfremgangen på både det svenske hjemmemarked og på eksportmarkederne lod ikke vente på sig. På Volvo-maner startede man med topmodellen, og senere blev 760 fulgt af de enklere volumenmodeller i 740-serien med både fire og fem døre.

I 1985 kom der en stationcar, som især blev populær i 740-serien. En række firser-typiske kendetegn kom til at danne baggrund for Volvo 760: pålidelighed, brændstoføkonomi, lang levetid, servicevenlige egenskaber, lavt støjniveau, design og ydelse - i nævnte rækkefølge. Af hensyn til omkostningerne var en stor del af det øvrige tekniske indhold taget med over fra 200-serien og tilpasset den nye model. Ud over motorerne gjaldt det f. eks. gearkasser, ophæng og en række andre systemer.

Der var fra starten tre motorer at vælge imellem: en firecylindret benzin-turbomotor, en V6-benzinmotor, der nu var vokset til 2,8 liter, og den sekscylindrede D24-diesel-rækkemotor bygget af VW, men efter Volvos unikke specifikationer.

Med turbo var 760 den hurtigst accelererende dieselbil i verden på den tid.

Bilen blev en succes, og først i efteråret 1990 bliver den erstattet af den mere moderne 960.

På den tid havde den tjent et fornuftigt overskud hjem til virksomheden, og så kunne der blive råd til at lave den første store Volvo med forhjulstræk, 850, der kom i 1991 og var en revolution.

Hans Gustavsson opsummerer: Volvo 760 var et centralt punkt for Volvo Cars, hvad produkt og økonomi angik, og både den og dens efterfølgere kom til at danne basis for virksomhedens overlevelse. Uden 760 havde der ikke været en 850, uden den ingen S80 osv. 760-projektet kostede 3,5 mia. svenske kr. på den tid.

Målet var selvfølgelig, at Volvo 760 og dens efterfølgere skulle holde 1980’erne igennem. 

I 1985 fik Volvo sågar italienske Bertone til at tegne en slags coupévariant af 760, kaldet 780 Bertone, og med et prisskilt på hele 900.000 kr. var den næsten tre gange så dyr. Designerne sænkede motorhjelm, tag og bagsmæk, mens C-stolpen var en del bredere, og bagruden havde fået en anden hældning. Samtidig sørgede en lavere kølergrill og forlygter, kromlister, særlige kofangere for, at 780 var et endnu mere eksklusivt produkt end 760. Det var en coupé, der var en videreførelse af legenden Volvo P1800 fra 1961.

Meningen med 780 var, at Volvo skulle på fremmarch i fortrinsvis USA og Japan.

Derfor var 780 udstyret med et overdådigt interiør, og der var ædeltræ på døre og instrumentbord.

Alt var i el - sæder, bakspejl, soltag og ruder. Det var stort i 1985.

Der var også en stribe specialudgaver. Tag bare den forlængede sorte Volvo 760, der i sin tid tilhørte det østtyske sikkerhedspoliti, Stasi, som huserede i DDR, hvor lederen Erich Honecker angiveligt havde en svaghed for lange limousiner fra det svenske bilmærke.

Det er formentlig den folkelige 740-model, de fleste husker.

Næsten alle svenskere har kørt i en Volvo 740 eller 760.

VOLVO 760

• Blev lanceret i 1982.
• Dengang var det en selvfølge, at en Volvo havde baghjulstræk.
• Og i det hele taget var der tale om massivt genbrug af dele fra Volvo 240.
• Ud over motorerne gjaldt det f. eks. gearkasser, ophæng og en række andre systemer.
• Til gengæld var designet helt nyt og frisk, og de lidt kasseagtige linjer opnåede på daværende tidspunkt nærmest ikonstatus.
• Amerikanerne var begejstrede for de nye linjer, hvorimod europæerne var mere forbeholdne.
• Bilen var meget dyr i Danmark med en pris på næsten 300.000 kr., da den blev lanceret, og den store succes kom først, da Volvo præsenterede billigudgaven, model 740, der havde firecylindrede motorer.