Biler fra røveri fundet afbrændt
Politiet har nu spor at gå efter i sagen om røveriet mod Nordea i Hals.
De to biler, som blev set køre ud af Hals i høj fart efter røveriet mod Nordeas filial 22. februar, er nu fundet udbrændte. Den ene bil, en Mercedes Vito, blev fundet på Rimmervej i Ulsted mandag aften, og den anden bil, en Ford Mondeo, blev fundet tirsdag eftermiddag i Storskoven i Dronninglund. Begge var lige brændt, da de blev fundet. - Det er formentlig de to biler, der er blevet brugt i forbindelse med røveriet, og vi er nu i gang med undersøgelser af dem, siger vicepolitikomissær ved Nordjyllands Politi, Torben Asmussen. Flere har henvendt sig Siden røveriet har politiet modtaget en del henvendelser fra borgere, og nogle af henvendelserne kan der efterforskes videre på, fortæller Torben Asmussen. - Men vi vil stadig gerne høre fra folk, der kan have oplysninger i forbindelse med røveriet. Evt. omkring de to biler, siger Torben Asmussen. Røveriet mod Nordea fandt sted lige efter lukketid kl. 16.15, hvor to mænd brækkede en bagdør op og truede personalet til at åbne pengeskabet. De to mænd slap af sted med et større pengebeløb. De to røvere beskrives således: A: dansk 20-30 år gammel 175-180 centimeter høj og muskuløs af bygning iført grå hættetrøje, hvor der stod et tretal på hætten. Han havde tildækket sit ansigt og var i øvrigt i blå cowboybukser. B: dansk 175 centimeter, iført mørkt måske sort tøj og en halvlang jakke.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.