Biler i uheld på Ny Nibevej
Flere ambulancer tilkaldt, men ingen personskade
Opdateret kl. 16:57
FREJLEV: To biler var involveret i et færdselsuheld i krydset Ny Nibevej og Kærvedgårdvej, der leder ind til Frejlev, kort efter klokken 15 tirsdag.
- Den ene bilist overholder ikke sin ubetingede vigepligt og kører ud foran en anden bil, oplyser vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi.
Der blev sendt tre ambulancer til stedet, men der er ikke sket personskade, oplyser vagtchefen.
Den ene bil har fået den ene side flænset op, mens den anden har en ødelagt front.
Uheldet skete i det stærkt trafikerede T-kryds i eftermiddagens myldretid, men politiet oplyste på stedet, at trafikken atter var i fart klokken 15.30.
Opdateres.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.