Biler må vige for cykler
Risiko for trængsel i Mariager ved Post Danmark Rundt onsdag 6. august
MARIAGER: Der bliver formentlig trængsel i Mariager, når feltet i cykelløbet Post Danmark Rundt onsdag eftermiddag rammer byen.
Tilskuere, der ankommer i bil for at følge løbet, anbefales at benytte parkeringsmuligheder i udkanten af byen. En del af Fjordgade er nemlig afspærret, og i store dele af midtbyen er der på dagen ikke bare parkeringsforbud, men decideret standsningsforbud.
Derfor gør man klogt i at holde i udkanten af Mariager.
De anbefalede parkeringsmuligheder er angivet på et kort på løbets hjemmeside postdanmarkrundt.dk. Endnu mere trafikal information er der at hente på kommunens hjemmeside mariagerfjord.dk.
Er man stedkendt, vil navne som Rinddalen og Sødisbakke klinge bekendt, lige som området langs Gl. Hobrovej ved Mariager Hallen og Festpladsen byder på adskillige parkeringsmuligheder.
Ved Sødisbakke skal man være opmærksom på, at man ikke kan køre fra p-pladsen i tidsrummet kl. 15-17, hvor rytterne tre gange skal gennemkøre en rundstrækning - blandt andet på Havndalvej.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.