Bilhus bliver modemekka
High Line Fashion skaber modeshow hos Pedersen & Nielsen

Liv Barfoed har i mange år stylet fashion shows, fotos og arbejder med danske og internationale modemagasiner - 27 marts er hun i Aalborg.
AALBORG:Torsdag 27. marts omdannes Bilhuset Pedersen & Nielsen til et Modens Mekka, hvor foråret springer ud i fuld flor med professionelle modeller på den 40 m lange catwalk.
Det er ikke første gang High Line Fashion byder til show i bilernes verden, men det er første gang det er Pedersen & Nielsen i Jyllandsgade, der er rammen.
Ikke uden grund for det er faktisk kun godt et halvt år siden butikken efter en kæmpe renovering og udvidelse stod klar til at tage mod sine traditionelle kunder.
Men 27. marts rykker bilerne til side for at skabe plads til kreationer fra førende modebutikker i Aalborg.
Det gælder nystartede Moshi Moshi Mind, at Hame, Bjerring, Frk. Larsens Klædeskab, Gita & Gunhild La Noviam Skatka Modelækkerier, Strøyer og Albert Rex.
Butikkerne understøttes af Jonas Jensen, der står for blomsterdesignet, Skin of Fashion, der tager sig af makeuppen, Maria S, der styler håret, Move Dancestudie, der inspirer bevægelserne på catwalken og det hele holdes i tømme af Highline Fashion ved Jørn Munch Nielsen.
Mortens Kro sørger for lidt lækkerier til ganen og selve showet vil blive krydret med kompetente modekommentarer leveret af den kendte stylist Liv Barfoed.
Dørene i bilhuset åbnes for showgæsterne kl. 18.30.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.