Bilist blev blændet af solen
Føreren af en varevogn opdagede for sent en holdende renovationslastbil
THISTED: Morgentrafikken tirsdag blev i en periode fra lidt i 8 generet på Østerbakken af et færdselsuheld, der dog ifølge Thisted Politi ikke gav personskader.
Ifølge de foreløbige oplysninger opdagede føreren af en varevogn på grund af solen for sent en holdende renovationslastbil og ramte ind i bagenden af lastbilen.
Men heldigvis skete der ifølge politiet ikke personskader og efter noget oprydning kunne trafikken køre normalt.