Birkelse

Bilist i solouheld

Kørte i grøften - muligvis på grund af glat føre

Solouheld ved Birkelse. Foto: Martin Damgård
Solouheld ved Birkelse. Foto: Martin Damgård

BIRKELSE: Nordjyllands Beredskab i Jammerbugt hastede mandag eftermiddag til Birkelse ved Aabybro.

I rundkørslen Tranumvej og Gl. Landevej havde en bilist mistet kontrollen over sin personbil. Bilen kørte i grøften og blev slynget op igen.

Det er muligt, at uheldet skete på grund af glat føre, da vejens temperatur lå omkring frysepunktet.

Da beredskabet ankom, var bilisten kommet over at sidde i en anden bil. Det betød, at beredskabet måtte overveje at klippe denne bil op, så bilisten kunne hjælpes ud på forsvarlig vis.

Det blev dog vurderet, at det ikke var nødvendigt. En ambulance kørte bilisten på skadestuen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden