Bilist midt i kø-kaos: Så galt er det
Trafikken helt lammet i Aalborg fredag eftermiddag
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:30
AALBORG: Trafikken i Aalborg var nærmest helt lammet fredag eftermiddag, efter et trafikuheld i Limfjordstunnelen havde skabt kø på motorvej E45, og trafikproblemerne derfra havde spredt sig ind til Aalborgs bymidte.
- Alt står stille. Jeg har aldrig før oplevet noget lignende. Det er fuldstændig låst fast, trafikken, lød det fredag eftermiddag fra Ole Mejlgaard, en af de mange bilister fanget i de lange bilkøer i Aalborg.
På det tidspunkt havde han holdt i kø uafbrudt i to timer - lige som mange andre bilister.
Alligevel vurderede han, at de fleste bilister opførte sig pænt og tog hensyn til andre bilister, selv om frustrationerne hobede sig op.
- Det her er da en klar demonstration af, hvor sårbart det kan være med trafikken - at den kan blive lammet i to timer i landets fjerdestørste by på grund af ét trafikuheld, konstaterer Ole Mejlgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.