Dokkedal

Bilist overså vigepligt og kørte ind i traktor

Der skete kun meget beskeden personskade ved uheldet

Arkivfoto: Michael Koch
Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch

DOKKEDAL: En bilist kørte lørdag omkring klokken 12.15 ind i en traktor, da bilisten ikke overholdt sin vigepligt i t-krydset mellem Dokkedalsvej og Kystvejen.

Bilisten endte inde i siden på traktoren, men slap fra uheldet med knubs og småskrammer, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi - traktorføreren slap fra uheldet helt uden fysiske skader.

Normen ved den slags vigepligtsforseelser, der forårsager et trafikuheld, er, at føreren af bilen kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet.

Gå til relaterede emner

Forsiden