Bilist sank sammen
76-årig kvinde mistede bevidsthed, ramte træ og brækkede hofte og ben
BÆLUM: En 76-årig kvinde mistede onsdag bevidstheden under kørsel i sin bil og kom efterfølgende slemt til skade med hofte og ben.
På Smedevej i Bælum sank hun pludselig sammen i førersædet, og herefter fortsatte bilen over en grøft og videre ind i en have.
I haven ramlede køretøjet ind i et træ og hen over noget beplantning.
Kvinden brækkede sin venstre hofte og sad så fastklemt, at begge ben kom til skade.
Hun blev umiddelbart efter kørt på sygehuset til behandling og videre undersøgelse efter den grimme ulykke.
Ingen andre trafikanter var på nogen måde involveret i ulykken.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.