Billetsalg til Børne MGP starter

10 finalister står klar til show i Gigantium til februar

Aalborg har også været vært for Børne MGP tidligere. For eksempel her i 2012.
Aalborg 10. november 2014 08:00

AALBORG: Fredag 14. november kl. 10 starter salget af billetter til Børne MGP i februar. Det foregår naturligvis via Aalborg Kongres og Kultur Center, som har hentet begivenheden til byen.

Selve showet finder sted i Gigantium 14. februar kl. 20, og der er på forhånd lagt op til noget af en fest, som også sendes live på DRs tv.

Ti børn er udvalgt til konkurrencen, og de har alle været igennem en af de seks workshops, som MGP-trænerne Anna David, Ufo og Esben Svane har holdt i København, Ringsted, Odense, Aarhus og Aalborg i samarbejde med Koda og landets musikskoler og konservatorier. Men det er dog stadig en hemmelighed, hvem de ti finalister er, og om der eventuelt er lokale kræfter i blandt.

Det er langt fra første gang, den nordjyske hovedstad er vært for en Grand Prix-finale. Hele fem gange tidligere har showet været afholdt i Aalborg og ligesom sidst, i 2012, foregår det i byens store koncert- og sportsarena Gigantium, hvor der er plads til op mod 8.500 publikummer.

- Vi glæder os meget til igen at holde et fantastisk MGP for hele familien. Det var en kæmpestor fest med utroligt dejlige rammer, sidst vi var i Aalborg, og det bliver det igen. Vi glæder os til at præsentere hele Danmark for ti dygtige MGP-finalister med ti supergode og meget forskellige sange”, siger souschef i DRs B & U Afdeling Rasmus Ladefoged.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...