Biler

Bilmekka på Skalborg Bakke

Dit Bilpleje Center rykker ud i meget større rammer

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dit Bilpleje Center er flyttet til nye lokaler på Skalborg Bakke. Foto: Martin Damgård

AALBORG:Det er efterhånden en del år siden Henrik Rasmussen besluttede sig for at vie sit arbejdsliv til at pleje biler.

Ideen kom til ham en aften efter han havde været ude at spise - og siden har han målrettet gået bilernes ærinde.

Og det er ikke småting, der står på hans to-do-list.

Der er autoglas, autolak, bilreklamer, buleopretning, installation af GPS og P-watch, undervognsbehandling og lufthavnsservice - for blot at nævne et lille hjørne af den kæmpelange liste.

Og bilernes ve og vel håndteres i regi af Dit Bilpleje Center, som Henrik Rasmussen etablerede for fire år siden med adresse på Håndværkervej lige ved siden af Falck.

Men nu er han vokset ud af lokalerne og er godt i gang med at skabe et bilernes mekka på Hobrovej lige ved Indkildevej, men med adresse på K. Christensensvej 2.

Og det er stort.

Ombygningen er godt i gang at skaber foruden rammerne for bilpleje også et værksted og senere en særlig afdeling for alt udstyr til bilen.

Man kan sige, at Henrik Rasmussen vil favne alt om bilen i sit store Würth center Würth-center.

- Vi er ikke bare specialister i kosmetisk vedligeholdelse af bilerne - vi kan også alt det andet, siger Henrik Rasmussen.

Dit BilplejeCenter henvender sig både til bilforhandlere, der skal have klargjort biler til salg, til større og mindre virksomheder, der ønsker at deres firmabil afspejler samme kvalitet som deres produkter. Leasingfirmaer der får deres biler retur, eller private der skal levere deres leasingbil tilbage og ikke vil tabe for mange penge.

Det betyder, at Henrik Rasmussen har indgået aftaler med en lang række autoforhandlere i Aalborg - Uggerhøj, Brdr. Hosbond, Iveco og mange flere.

- Men ikke mindst henvender vi os til private som ønsker at køre i en bil som altid føles ny, siger ejeren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst