Færdselsforseelser

Bilræs går under jorden

Ca. 50 unge lå og kørte ræs og brændte dæk af i parkeringskælderen under Sct. Olai Plads i Hjørring

Politiet leder efter en forsvundet 10-årig pige fra Hobro-kanten. Arkivfoto.
Politiet leder efter en forsvundet 10-årig pige fra Hobro-kanten. Arkivfoto.

Det kunne være endt gruelig galt da omkring 50 unge bilister i lørdag aften kørte ræs og hasarderet rundt i Hjørring Kommunes parkeringskælder under Sct. Olai Plads i Hjørring. - De skal lige vise hvad de gamle biler kan af ballade, men det er ikke helt ufarligt. Hvis de mister kontrollen over bilen og ramler ind i en af betonpillerne. Hvis bilen så oven i købet bryder ud i brand, så er det et meget svært sted at slukke branden, siger lederen af beredskabet I Hjørring, Torben Rimmen Pedersen. Kun en løftet pegefinger Politiet blev lørdag ved 21-tiden kaldt ud til stedet på baggrund af et anonymt tip. - Da vi kommer frem kan vi både lugte og se, at der er blevet kørt ræs, men det stopper, da vi ankommer og så kan vi ikke gøre andet end at bede dem om at lade være, fortæller lederen af beredskabet i Hjørring, Torben Rimmen Pedersen. For at kunne skride til mere en blot en løftet pegefinger kræver det, at nogen har set bilisterne køre ræs. Men da det eneste vidne politiet har, er anonym, så kan politiet ikke gøre andet en at bede de unge om at forsvinde. Ikke første gang Ifølge naboerne til Sct. Olai Plads, så sker det ofte, at der bliver kørt ræs i parkeringskælderen om aftenen. - Vi hører jævnligt noget larm dernede fra, siger restaurantchef Christian Larsen fra Jensens Bøfhus. - Der skal sættes overvågningskameraer op dernede før det stopper, mener indehaveren af restaurant Aspendos, M. Alp, som fra sine kunder også hørte om bilræs i p-kælderen forrige weekend. Nordjyllands Politi kommer ofte i parkeringskælderen, da stedet er oplagt til lyssky ærinder, så som bilindbrud, narkotikasalg og så altså bilræs. - Vi er der altid flere gange på en aften og nat og vores erfaring er ikke at der ofte er decideret bilræs, som i lørdags. Men måske er der ind i mellem nogle enkelte bilister, der kører hurtigt igennem, fordi de synes det lyder flot i sådan en betonkælder og det larmer jo, siger Torben Rimmen Pedersen. Politiet har ikke oplevet decideret bilræs i Sct. Olai parkeringskælder siden sommeren 2011, hvor der heller ikke blevet skrevet bøder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden