Biluheld i busbanen
Kørte galt i ny buskorridor ved Gigantium
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:27
AALBORG: En personbil kørte lørdag eftermiddag galt i den nye buskorridor bag Gigantium i Aalborg Øst.
Strækningen er kun beregnet til busser, hvilket fremgår tydeligt at skilte ved indkørslen til buskorridoren.
Alligevel var det lykkedes en bil at komme ind på vejstrækningen, men bilen ente nede i en fordybning, som kun busser kan passere uhindret.
En ambulance blev tilkaldt, men ingen personer skulle være kommet noget alvorligt til ved biluheldet, ifølge politiet.
Uheldet skete ca. kl. 17.43 og gav en del trafikproblemer for busserne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.