Bindslev træder på speederen
Antennelauget tilbyder 300 Mbit bredbånd til de godt 400 medlemmer
BINDSLEV: Vi bruger nettet som aldrig før til at se at se HD-tv, streame film og serier og spille computerspil over nettet.
Nettet i form af et højtydende bredbånd er ganske enkelt blevet rygraden i den digitale hverdag i de fleste husstande.
Bindslev Antennelaug er kommet regeringen i forkøbet med at tilbyde hurtigt internet til sine medlemmer.
-Vores forening er nu klar med 300 Mbit bredbåndhastigheden for download. Dermed kan vi tilbyde alle medlemmer mulighed for at bestille eller opgradere til 300/60 Mbit hastighed. Regeringens målsætning om at alle husstande skal have adgang til minimum 100 Mbit i downloadhastighed inden 2020, bliver dermed overhalet af virkeligheden for vores forening langt før tid, siger formanden for antennelauget, Jens Ole Olsen.