Biogas med fremtid i
Store uudnyttede ressourcer gemmer sig i Mariagerfjord Kommune
HOBRO: Hvert år bruger erhvervsliv, borgere og det offentlige i Mariagerfjord Kommune 1,6 milliarder kroner på naturgas og olie.
Så der er rigeligt at spare, hvis man sætter ind med vedvarende energi.
Og kommunen rummer et stort, uudnyttet potentiale ved eksempelvis at omsætte husdyrgødning til biogas.
Det forklarede Jørgen Lindegaard Olesen fra konsulentfirmaet Planenergi i eftermiddags.
Sammen med et par snese politikere, erhvervsfolk, universitetsfolk og miljøembedsmænd deltog han onsdag i en mini-klimakonference på Cemtec i Hobro .
Her var fokus rettet mod energiplanlægning og klimatilpasning - også med henblik på at skabe nye, spændende arbejdspladser i kommunen.