Biogasanlæg skal ligge ved Østervrå eller Stenhøj
Plan- og miljøudvalget har indsnævret feltet af mulige placeringer til to
ØSTERVRÅ/STENHØJ: Det bliver enten Stenhøj, der ligger i Hjørring Kommune, eller Østervrå, der får den tvivlsomme fornøjelse af naboskab med et måske kommende biogasanlæg i Frederikshavn Kommune.
Plan- og miljøudvalget besluttede på sit møde tirsdag at indsnævre placeringsmulighederne til to - enten ved Hørbylundvej, cirka 700 meter syd for Stenhøj, eller i erhvervsområdet ved gården Bjeldal ved Hjørringvej cirka 500 meter øst for Østervrå.
Der bliver formentlig kun tale om at udnytte den ene af de to placeringsmuligheder.
Beregninger viser, at der er bedst økonomi i meget store anlæg, og produktionen af råvarer i form af gylle i området rækker faktisk kun til et anlæg, der er halvt så stort, som det økonomisk optimale.
Alligevel har plan- og miljøudvalget på opfordring af LandboNord indføjet en bemærkning i et biogas-kommuneplantillæg om, at udpegningen af de to placeringsmuligheder ved Østervrå og Stenhøj ikke udelukker, at der senere kan udpeges flere områder til biogasanlæg.
En række naboer har protesteret mod udpegningen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.