Valby

Biografer i fri konkurrence på billetpriser

Aftaler, der giver brancheforeninger veto mod rabatter i biografer, skal ophæves, slår ny afgørelse fast

Arkivfoto
Arkivfoto

VALBY: Det skal stå biograferne frit for at tilbyde deres kunder rabatter. Det slår en afgørelse fra Konkurrencerådet fast.

Tidligere har der hersket aftaler mellem brancheforeningerne Foreningen af Filmudlejere i Danmark og Danske Biografer, der har forhindret biograferne i at give rabatter uden at spørge en af de to brancheforeninger om lov.

I afgørelsen har Konkurrencerådet påbudt de to brancheforeninger at ophæve de aftaler. Derudover har de to brancheforeninger fået forbud mod i fremtiden at lave lignende aftaler, der forhindrer rabatter til biografgængerne.

Fordel for kunder

Aftalen vil betyde, at biograferne nu kan konkurrere på at have de laveste priser til glæde for kunderne.

- Jeg håber, at biograferne i Danmark vil gribe den nye mulighed for at konkurrere på priser, Jakob Hald, der er direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- Konkurrencerådets afgørelse åbner også gode muligheder for, at biograferne kan udvikle nye forretningskoncepter i kampen om at tiltrække flere biografgængere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden