Bittert nederlag til Vikings
Randers satte tre point scoring kort før tid og vandt 97-93
AALBORG: Aalborg Vikings var tæt på at tage endnu en stor skalp, da holdet lørdag tog imod topholdet Randers i Basketligaen. Men efter en helt tæt kamp og en gyserafslutning vandt Randers med 97-93.
Vikings vandt første periode 31-30, men kæmpede derefter for at hænge på. Først mod slutningen af opgøret fik hjemmeholdet kontakt, og 30 sekunder før tid førte aalborgenserne med 93-91.
Men da sænkede Randers en tre point scoring, og det blev afgørende i en hektisk slutfase.
Joey Haywood blev som så ofte før topscorer for hjemmeholdet med 27 point.