Bizar bil-pyramide
Biltyv efterlod igen en stjålet bil ved et hus og kørte bort i husstandens køretøj
BUDDUM: Stjæl en bil, og når du er færdig med at bruge den, så stjæl en ny og efterlad den gamle bil på stedet.
Denne bizarre form for byttehandel har en biltyv i Østhimmerland øjensynligt gjort til sin arbejdsmetode.
Og lige nu udgør en misfornøjet VW Passat-ejer bosat på Alsvej i Buddum toppen af denne utiltalende tyveri-pyramide.
Han mistede sin grå Passat årgang 2006 søndag ved midnatstid.
Ved bopælen var i stedet efterladt en en Toyota Rav 4, som sidste uge uge blev stjålet fra en ejendom på Braulstrupvej i Suldrup.
Denne Toyota blev da byttet ud med en Suzuki Grand Vitara - stjålet på Bælumkanten for to uger siden.
Summa summarum: Nu har både de forurettede på ejendommen på Bælum-kanten og i Suldrup fået deres stjålne bil - henholdsvis en Suzuki og en Toyota - tilbage.
Tiden vil så vise, om samme gunst nu bliver ejeren af den bortfjernede, grå VW Passat til del.
Bilen har registreringsnummeret YD 31 007.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.