Ishockey

Bjarke er i syv sind

Centeren jagtes af flere klubber og er i tvivl om fremtiden

Bjarke Møller, Aalborg Pirates i kamp mod Copenhagen. ¬ Foto Michael Koch
Bjarke Møller, Aalborg Pirates i kamp mod Copenhagen. ¬ Foto Michael Koch

AALBORG: Han har været Aalborg Pirates’ bedste danske spiller i de seneste sæsoner, men lige nu er han arbejdsløs og det er tvivlsomt, om Bjarke Møller fortsætter i Pirates.

Selvom Frederik Åkesson, direktøren i Pirates, lige nu har en forlængelse med sin nummer 14 meget højt på prioriteringslisten, men han er ikke alene om at kurtisere den elegante tovejs-center. NORDJYSKE erfarer, at såvel Herning som Frederikshavn, Esbjerg og Odense også rører på sig.

- Nu er der jo gået rigtig lang tid, og nu er jeg uden kontrakt. Så er det klart, at man bliver interessant for andre klubber. Jeg ved ikke, hvad fremtiden byder på, fortæller Bjarke Møller, som ikke vil bekræfte, hvilke andre klubber der er inde i billedet.

Bjarke Møller lægger ikke skjul på, at han er træt af, at Frederik Åkesson i disse spalter har været ude at melde ham ukampdygtig i store dele af det forestående grundspil på grund af den lyskenskade, der har drillet i snart to år.

- Det stiller mig jo ikke ligefrem bedre overfor andre klubber, betoner Bjarke Møller.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden