Bjerringbro afklapsede Mors-Thy
Forsvarsspillet var ikke eksisterende hos Jan Paulsens mandskab
Opdateret 04. oktober 2013 kl. 10:31
NYKØBING MORS: Trods flot opbakning fra 1500 larmende tilskuere på ”Bette Balkan” kunne Mors-Thy Håndbold ikke hamle op med gæsterne i torsdagens sene ligakamp, som Bjerringbro-Silkeborg vandt med hele 36-24.
Hjemmeholdet fik en elendig indledning på kampen, hvor forsvaret var pivåbent, mens Søren Pedersen heller ikke fik fat i ret meget i målet.
Nede med syv mål fik Mors-Thy - anført af en storspillende Tobias Ellebæk - dog fightet sig tilbage, så forskellen ved pausen kun var på tre mål (17-14).
Som anden halvleg skred frem stod de dog klart, at kræfterne ikke rakte til seriøst at udfordre et ellers skadesramt Bjerringbro-Silkeborg.
Det endte derfor med en unødvendig stor øretæve på en aften, hvor kun Tobias Ellebæk (syv mål) og Rasmus Søby (fem mål) viste deres sande niveau.
Hos gæsterne imponerende blandt andre Chris Holm Jørgensen (otte mål) og Theis Baagøe (seks mål).
Efter seks kampe står Mors-Thy fortsat blot noteret for to point
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.