Fjerritslev

BK98 tog kegler

Bowlingklubben har klaret krisen

BK98 sluttede sæsonen af med flotte resultater. Arkivfoto
BK98 sluttede sæsonen af med flotte resultater. Arkivfoto Pressefotograf Torben Hansen

FJERRITSLEV: Bowlingklubben er kommet godt ud på den anden side efter en turbulent periode, hvor Han Herreds Bowlingcenter har været lukket.- Det er rart, at der igen er kommet styr på tingene i Han Herreds Bowlingcenter, efter at Jan Thomsen atter er kommet til roret, siger Steen Henriksen, der er næstformand i klubben. Steen Henriksen sætter pris på, at der mange medlemmer, der har bakket op om klubbens aktiviteter i årets løb på trods. - Vi har stort set ikke mistet medlemmer, men vi har også været heldige at have adgang til banerne i visse perioder, så vi har kunnet træne lidt, forklarer næstformanden. Og træningen kunne også ses på resultaterne. Efter at sæsonen er slut kan resultatet for klubben gøres op. Klubbens seksmands herrehold vandt i Jyllandsserien sølvmedaljer, og seksmands herreholdet i serie to fik en flot fjerdeplads. I mix-rækkerne, som består fire-mandshold, hvor mindst en af hvert køn skal være på banen, fik både klubbens mixA og mixB flotte sølvmedaljer. De fire hold er tilmeldt Jysk Bowling Unions turnering efter sommerferien.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden