Vindenergi

Blinklysforsøg i gang i år

Foreløbig to mulige leverandører

Et år efter naboerne til testcenteret i Østerild efterlyste et forsøg med radarstyring af blinklysene, ser det nu ud til, at der kommer et forsøg i gang.Arkivfoto: Peter Mørk
Et år efter naboerne til testcenteret i Østerild efterlyste et forsøg med radarstyring af blinklysene, ser det nu ud til, at der kommer et forsøg i gang.Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

ØSTERILD: Et år efter der første gang blev efterlyst en radarstyring af blinklysene på de to store afmærkningsmaster ved testcenteret, er der nu ved at komme skred i sagen:

- Jeg forventer, at vi kan sætte et forsøg i gang i indeværende år, siger viceinstitutdirektør Peter Hjuler Jensen fra DTU Vindenergi på Risø.

Han siger, at der faktisk er to mulige leverandører, og arbejdet går nu på at finde det firma, som skal udføre de første forsøg:

- Senere skal andre firmaer jo også have muligheden for at afprøve udstyr.

Peter Hjuler Jensen forklarer, at det i den sidste ende er de danske luftfartsmyndigheder, der bestemmer, men at det skulle være muligt at få den del afklaret.

Et anlæg med radarkontrol af advarselslysene er i drift på Gotland, hvor ejerne af en vindmøllepark i 2011 fik lov til af de svenske luftfartsmyndigheder at montere et anlæg fra firmaet OCAS. Et norsk firma, som udviklede systemet, men som senere er overtaget af Vestas.

- Det fungerer rigtig godt, forklarer direktøren for vindmølleparken Näsudden Vest AB, Andreas Wickman.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden