Bliv en bedre fortæller
På biblioteket i Aabybro kan du lære at fortælle de gode historier
AABYBRO: Fra gammel tid har der været en stærk fortælletradition her i Nordjylland og de gode historier lever endnu. Måske går du også med en masse fortællinger i hovedet? Fortællinger som du har lyst til at bringe videre? Mange arbejder med fortælling og formidling i deres job. Måske trænger du til inspiration til at blive en bedre fortæller?
På Aabybro Bibliotek tirsdag 4. marts kan du blive inspireret til at arbejde med fortælleglæde, eventyr eller den historie, som ikke må gå i glemmebogen. Arrangementet er for alle interesserede i kommunen. Forhåndstilmelding nødvendig til Aabybro Bibliotek, senest fredag 28. februar.
Ingrid Hvass, som er professionel fortæller, sætter gang i løjerne, styrer ordet og bibringer de gode fif, til at gøre fortællinger levende, spændende og medrivende. Den bedste historie filmes med mobilkamera til brug på Ordkraft.
Ved at knytte et fortælleworkshops-arrangement til årets Ordkraft, der har ”Fortælling” som tema, giver Ordkraft hermed mulighed for at opdyrke de lokale fortællinger og forhåbentligt forankre fortællingen i de nordjyske samfund gennem etablering af fortællegrupper.
På selve Ordkraft er der ”Åben Scene” lørdag 12. april, hvor alle de gode nordjyske fortællinger vil sprudle ... og måske også din? Det er frivilligt at deltage på selve Ordkraft og man skal tilmelde sig på Ordkrafts hjemmeside, hvis man vil fortælle. Se mere om Ordkraft på www.ord-kraft.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.