Boksning

Blodtud til bokseklub

Efter gevaldigt rod i medlemstallene skal IK Sparta betale for meget tilskud tilbage. Klubben får også fjernet sit tilskud for 2014

Klubformand Jens Jørgen Voldby har tidligere beklaget roderiet med medlemstallet og begrundet det med flytning af klubben til en ny adresse. Arkivfoto: Henrik Bo
Klubformand Jens Jørgen Voldby har tidligere beklaget roderiet med medlemstallet og begrundet det med flytning af klubben til en ny adresse. Arkivfoto: Henrik Bo

AALBORG: Bokseklubben IK Sparta havde ikke styr på medlemslisten i 2013 og fik på den baggrund udbetalt et noget større aktivitetstilskud, end klubben var berettiget til.

I alt fik klubben udbetalt 37.380 kr., men den var kun berettiget til under et tredjedel.

På den baggrund af Aalborg Kommunes sundheds- og kulturudvalg nu besluttet, at IK Sparta skal tilbagebetale for meget modtaget aktivitetstilskud, og derudover mister foreningen retten til at modtage aktivitetstilskud i indeværende år. Desuden udtages foreningen til kontrol igen i 2015.

Sundheds- og kulturrådmand Mads Duedahl (V) understreger, at sagen viser, at der føres en skarp kontrol med de midler, som Folkeoplysningsudvalget uddeler, men han bemærker også, at Spartas har haft rod i regnskaberne og ikke bevidst har forsøgt at snyde. Derfor tilbyder kommunen også at hjælpe klubben på fode igen med rådgivning af bestyrelsen i forhold til procedure og retningslinjer omkring indberetning af aktivitetstilskud.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden