Svendborg

Blokhus sluttede med klart nederlag

Mandskabet fra Jammerbugten tabte 3-0 i Svendborg og slutter 2. division vest på fjerdepladsen

Blokhus (i blåt) rundede sæsonen resultatmæssigt skidt af. Foto: Henrik Bo
Blokhus (i blåt) rundede sæsonen resultatmæssigt skidt af. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 16:59

SVENDBORG: Blokhus FC sluttede en ellers flot sæson i 2. division vest med et klart nederlag. Svendborg vandt på hjemmebane 3-0 over mandskabet fra Jammerbugten.

Dermed lykkedes det ikke for Bo Zincks mandskab at snuppe tredjepladsen i rækken fra Brabrand, for det ville have krævet en sejr over fynboerne.

- Men vi spiller faktisk en god kamp mod et Svendborg-hold, der pakker sig på egen banehalvdel. Vi brænder vel 10 oplagte chancer i kampen, mens de scorer på nogle af deres eneste muligheder, der bliver udløst af store forsvarsfejl fra vores side, siger Blokhus-træneren.

Svendborg kom foran allerede i det 7. minut ved Jonas Thorup, og det blev 2-0 ved Lars Bjørn Eriksen efter 22 minutters spil. I det 57. minut lukkede Jonas Thorup definitivt kampen med sit andet og fynboernes tredje mål.

- Der var klart offside på deres tredje mål, og siden får vi på mærkelig vis annulleret et reduceringsmål. Sådan er det, men jeg kan ikke sætte en finger på spillernes indstilling, siger Bo Zinck.

Blokhus FC slutter sæsonen med 50 point for 30 kampe og en fjerdeplads.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden