Blomsterdekoratør åbner forretning
Mariager får en ny blomsterbutik
MARIAGER: En ny kreativ blomsterforretning åbner i Mariager. Det er Blomsteriet, som slår dørene op i den smukke bygning på Havnegade over for Genbrugsbutikken.
Indehaveren er Birgitte Holm, som har flere års erfaring med egne blomsterbutikker både i Støvring og i Hadsund.
Birgitte Holm er uddannet blomsterdekoratør og har gennem mange år i branchen udviklet sin helt egen stil, hvor naturmaterialer har en fremtrædende rolle i mange af hendes binderier.
- Jeg har altid haft en drøm om at åbne butik i Mariager, og nu er muligheden der endelig for at springe ud i det. Drømmen om at lave det, jeg elsker, i den by jeg elsker, går nu i opfyldelse, siger Birgitte Holm.
Blomsteriet er en butik, der satser på kvalitet og godt håndværk. Helt ekstraordinært er butikken blevet forhåndsgodkendt af Interflora, hvilket sker sjældent.
Udover kvalitetsstemplet betyder medlemskabet, at butikken bliver en del af Interfloras netværk af blomsterbutikker, hvor man kan bestille blomster til levering over hele verden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.