Bøger afleveret til tiden koster biblioteker millioner

Aalborg Bibliotekerne mangler penge i budgettet fra de bøder, man havde budgetteret med

Arkivfoto: Martin Damgaard

Arkivfoto: Martin Damgaard

AALBORG:Biblioteker uddeler langt færre bøder for for sent afleverede bøger, og det rammer budgettet. Det skriver DR Nordjylland.

Aalborg Bibliotekerne mangler i år omkring en million kroner i bøder og gebyrer. Aalborg Kommune planlægger nu at dække cirka en tredjedel af beløbet.

- Når vi får lidt mindre i indtægt, så er der selvfølgelig nogle ting, vi må ind og prioritere, siger bibliotekschef Kirsten Boelt til DR Nordjylland.

De seneste fem år er Aalborg Bibliotekernes bødeindtægter faldet fra tre millioner kroner i 2012 til forventede 1,8 millioner kroner i 2017. Ifølge Kirsten Boelt skyldes de færre bøder i høj grad den teknologiske udvikling, hvor lånere for eksempel får påmindelser per sms - og derfor oftere afleverer bøgerne til tiden.

- Vi skriver ud til de enkelte lånere og minder dem om, at de skal huske at aflevere deres bøger, inden der kommer en bøde på, siger Kirsten Boelt.

De manglende bødeindtægter et udbredt problem, lyder det fra direktøren i Danmarks Biblioteksforening, Michel Hansen

- Udfordringen kommer jo, fordi bibliotekerne generelt er skåret meget ned og derfor mister en indtægt fra gebyrer, som jo bliver brugt til at købe nye materialer for, siger han til DR Nordjylland.

Indtægten fra bøderne og gebyrerne udgør cirka en fjerdel af Aalborg Bibliotekernes indtægt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.