Militær

Boeing handler nordjysk

Støvring-firmaet Sky-Watch har indgået kontrakt med Boeing om udvikling af ny type drone


Opdateret kl. 10:38

STØVRING: Det er næsten som en alliance mellem en mus og en elefant: Det lille firma Sky-Watch i Støvring med 17 ansatte har netop skrevet kontrakt med den amerikanske flygigant Boeing med 170.000 ansatte. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende onsdag

Sky-Watch arbejder med at lave droner, og Boeing er så begejstret for den nordjyske knowhow og teknologi, at de to parter sammen skal udvikle en helt ny type drone ved navn Smart UAV (Unmanned Aerial Vehicle - ubemandet luftfartøj).

Ifølge Boeing er det langtfra hver dag, man indgår en aftale med så lille et firma, men potentialet i en drone, der kombinerer vinger og rotorer - en teknologi, hvor Sky-Watch er langt fremme - er noget, amerikanerne interesserer sig stærkt for.

Trecifret millionbeløb

Michael Messerschmidt, senior business development manager hos Sky-Watch, understreger, at man ikke kan overdrive betydningen af en sådan aftale, der åbner en masse døre for den nordjyske virksomhed. Og han vurderer, at den nye drones markedspotentiale kan nå op på et trecifret millionbeløb. Droner kan bruges til utallige formål som eksempelvis overvågning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden