EMNER

Børn får gode minder

Ildsjæle etablerer en familieoplevelsesklub i Brønderslev

Anne Lund Mathisen og Aase Jakobsen søger frivillige til Familieoplevelsesturene. Foto: Kurt Bering
Anne Lund Mathisen og Aase Jakobsen søger frivillige til Familieoplevelsesturene. Foto: Kurt Bering Kurt Bering

BRØNDERSLEV: Alle børn har brug for socialt samvær og nye oplevelser sammen med deres forældre. Men ikke alle familier har overskud til at komme af sted hjemmefra.

Derfor er nordjyske ildsjæle i færd med at etablere en familieoplevelsesklub i Brønderslev by.

- Vi vil gerne give den enkelte familie oplevelser, så de sammen kan skabe gode minder. Samtidig vil vi gerne give familierne mulighed for at møde andre familier, som de har mulighed for at danne netværk med, fortæller Anne Lund Mathisen, der er formand for den lokale Red Barnet bestyrelse i Brønderslev.

Gode oplevelser styrker

Klubbens formål er at skabe gode oplevelsesture og aktiviteter for børn mellem 5 og 12 år - samt for deres søskende og familier.

- Det er en klub, der har fokus på udsatte familier - for eksempel kan det også være familier, der ikke har så stort et netværk. Og nærhedsprincippet er vigtigt - det er vigtigt, at familierne kommer fra Brønderslev, så der skabes mulighed for at danne netværk, fortæller Anne Lund Mathisen.

- Vi vil gerne give familierne et pusterum fra hverdagen.

Der er planlagt cafemøde for lokale ambassadører på Restaurant Hedelund 5. marts, samt et informationsmøde for interesserede frivillige mandag 18. marts på Brønderslev Bibliotek.

- Når vi tager på tur, er vores mål, at der skal være én frivillig for hver tre medlemmer i klubben. Så vi har brug for en halv snes frivillige.

- De frivillige skal møde med medmenneskelighed og have lyst til at være sammen med børn - og de skal have lyst til at indgå i fællesskabet på turene og bruge nogle timer sammen med familierne.

De frivillige klædes på til opgaven med kurser via Red Barnet - men kurserne er dog frivillige at deltage i.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden