Thisted

Børnehave-byggeri er en ommer

Børne- og familieudvalg skal genvurdere behov for ny daginstitution i Thisted Øst

Børnehaven Rolighed er helt fyldt op med 69 børn, og der er venteliste. Børnehaven trænger samtidig til renovering, selv om den for nyligt har fået en tilbygning. Derfor har kommunalbestyrelsen afsat 23 mio. kr. til nybyggeri i Thisted Øst, hvor der er stor tilflytning af unge familier. Men nu skal det vurderes påny, hvordan den nye institution skal dimensioneres. Arkivfoto: Peter Mørk
Børnehaven Rolighed er helt fyldt op med 69 børn, og der er venteliste. Børnehaven trænger samtidig til renovering, selv om den for nyligt har fået en tilbygning. Derfor har kommunalbestyrelsen afsat 23 mio. kr. til nybyggeri i Thisted Øst, hvor der er stor tilflytning af unge familier. Men nu skal det vurderes påny, hvordan den nye institution skal dimensioneres. Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Opdateret kl. 10:29

THISTED: Der skal tages mere hensyn til det samlede pasningsbehov i Thisted By, når man dimensionerer en ny daginstitution i den østlige del af byen ved Rolighedsskolen.

Det mener et flertal i strategi- og økonomiudvalget.

De har besluttet at sende sagen tilbage til børne- og familieudvalget - i stedet for at sende den til endelig godkendelse i Thisted Kommunalbestyrelse på tirsdag.

Borgmester Lene Kjelgaard Jensen (K) er med i flertallet:

- Vi er ikke uenige i, at man skal se på et nyt byggeri ved Rolighedsbørnehaven, men der er behov for en drøftelse af, hvordan man den nye institution skal dimensioneres, siger Lene Kjelgaard Jensen.

Den nærmere begrundelse for at sende sagen tilbage til udvalget er, at der er kommet et brev fra forældrebestyrelsen ved Naturbørnehaven Kronens Mark - og at denne henvendelse ikke nåede at blive behandlet ved det seneste møde i børne- og familieudvalget.

I brevet fra Kronens Mark står der blandt andet, at indskrivningen af børn er næsten halveret, siden der for to år siden var 70 børn.

Børne- og familieudvalget havde indstillet, at der bygges en ny daginstitution på op til 80 børnehavebørn og op til 20 vuggestuebørn.

Der er på budgettet for 2018 og 2019 afsat i alt 23 mio. kr. til byggeriet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden