EMNER

Børnehjælp efter lukketid

Den Sociale Døgnvagt tager imod opringninger fra børn der har brug for hjælp.

20 af landets 98 kommuner har valgt at oprette en børnetelefon. Arkivfoto
20 af landets 98 kommuner har valgt at oprette en børnetelefon. Arkivfoto

Aalborg tilbyder nu sine børn og unge hjælp efter lukketid. Det sker med en børnetelefon, som de kan ringe til, når der står med akutte problemer. Det være sig en pludselig ulykke i familien, vold i hjemmet eller svigt på anden vis. Nummeret er 7211 2156. Opkaldet går til Den Sociale Døgnvagt, hvor der altid er en faguddannet person på arbejde. Hidtil er kontakten til Den Sociale Døgnvagt gået gennem politiet, men med den nye børnetelefon kan børn og unge under 18 år nu ringe direkte til vagten. 20 af landets 98 kommuner har valgt at oprette en børnetelefon. I Børns Vilkår havde man i september 2011 2500 rådgivende telefonsamtaler med børn via den landsdækkende børnetelefon. Den nye børnetelefon i Aalborg trådte i kraft med årsskiftet og fungerer nu i foreløbig en seks måneders prøveperiode. Lederen af Den Sociale Døgnvagt i Aalborg, Susanne Joan Lorentzen, har en forventning om, at mange børn vil benytte telefonen efterhånden, som den bliver kendt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden