Børnene nød strandlivet
To børnehaver og sfo’er er midlertidigt slået sammen og nyder sommeren
ASAA/AGERSTED: Sommerferien er over os, og det betyder, at der ikke er så mange børn i børnehaverne og i SFO. Derfor har man slået børnehaver og SFO i Asaa og Agersted sammen til en institution.
I sidste uge, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, benyttede man det gode vejr til at gå en tur på stranden for at hygge, lege og bygge sandslotte.