Børsting havde glemt sejrsfølelsen
AaB kunne endelig fejre en sejr i Alka Superligaen, og Frederik Børsting spillede en hovedrolle
Opdateret kl. 21:17
AALBORG: 21-årige Frederik Børsting var blevet rykket frem i angrebet, da AaB fredag aften vandt med 2-1 over Randers FC på NORDJYSKE Arena.
Den nyudnævnte angriber sendte AaB på 2-0 efter fem minutters spil, og selvom gæsterne fik reduceret i anden halvleg, kørte aalborgenserne den forløsende sejr i hus.
- Vi er pisse glade. Jeg tror sgu, vi lidt havde glemt, hvor dejligt det er at vinde. Det er fandeme en dejlig fornemmelse. Vi har ventet længe på det her, og vi spiller heller ikke fint i dag, men vi kæmper os til det, siger Frederik Børsting, der var tilfreds med den offensive præstation.
- Jeg synes, vi er farligere end i alle de andre kampe. Vi har også nogle på stolperne og et skud, der bliver reddet på stregen, uddyber Frederik Børsting.
AaB er i skrivende stund fire point efter SønderjyskE, der indtager den eftertragtede sjetteplads, som giver adgang til mesterskabsslutspillet.
Nordjyderne mangler fortsat tre kampe i år, hvor SønderjyskE, Lyngby og AC Horsens venter. De tre kommende modstandere bejler til topseks.
- De ligger alle deroppe omkring, og hvis vi kan få tre sejre, ser det lige pludselig rigtig fint ud for os, vurderer Frederik Børsting.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.