Boksefans på vej til Frederikshavn

Nordic Fight Night trækker tilskuere fra England, Norge, Sverige, Frankrig og Italien - 2500 har købt billet.

Patrick Nielsen, Torben Keller og de øvrige boksere i Nordic Fight Night - kan alle opleves ved forskellige events inden selve stævnet på lørdag. Fredag kl. 16 er der for eksempel lægetjek og indvejning i Det Musiske Hus. Foto: Carl Th. Poulsen
Patrick Nielsen, Torben Keller og de øvrige boksere i Nordic Fight Night - kan alle opleves ved forskellige events inden selve stævnet på lørdag. Fredag kl. 16 er der for eksempel lægetjek og indvejning i Det Musiske Hus. Foto: Carl Th. Poulsen

Opvarmningen til Nordic Fight Night, det professionelle boksestævne i Arena Nord, på lørdag er i fuld gang. 2500 tilskuere har købt billet til Team Sauerlands boksestævne, og ifølge Søren Qvist, Arena Nord, ryger der nu omkring 100 billetter af sted i døgnet. - Samtidig ved vi af erfaring, at mange køber billet i døren, siger Søren Qvist, der kan fortælle om boksetilskuere fra både Norge og England, som kommer til Frederikshavn på lørdag. Pt. er der solgt billetter til 250-300 norske tilskuere, 25 engelske, samt nogle italienske, svenske og franske boksefans, der kommer til Frederikshavn i weekenden. Direkte på TV3+ Selve stævnet starter lørdag klokken 19, men allerede klokken 17 mødes omkring 650 boksefans til spisning i arenaen. Stævnet sendes direkte på TV3+, og bokserne er i fuld gang med at "varme op" til kampene. Pressetræning Onsdag kan man møde bokserne Patrick Nielsen, Torben Keller, Reda Zam Zam og Patrick Nielsens modstander Gaston Vega i Spar Nord, Østeraa 12 i Aalborg, og torsdag har Team Sauerland indkaldt til pressemøde i Arena Nord. Torsdag aften mødes Team Sauerlands promoter, PR-chef med flere og "Dream team Arena Nord" - til en fodboldkamp på Bangsbo Frejas kunstgræsbane. Promotor Nisse Sauerland er selv med i spidsen for Team Sauerland, og Arena Nord stiller med ishockeyspillerne Mike Grey og Thomas Reinert samt Henrik Frederiksen, Allan Jensen, Søren Brogaard og Søren Breignhøj. Fredag er der officiel indvejning og lægetjek af bokserne i Det Musiske Hus. Her der der fri entre og adgang for alle, der vil se bokserne nedstirre hinanden. - hac

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden