Bolden ligger hos Aston Villa
AaB vil gerne have Nicklas Helenius tilbage - men passer på pengene
AALBORG: AaB vil gerne have Nicklas Helenius tilbage fra engelske Aston Villa. Men ikke for enhver pris.
Det fortæller sportschef Allan Gaarde som reaktion på, at Nicklas Helenius gennem sin agent presser på for en afklaring.
- Jeg forstår godt, at Nicklas gerne vil have sin fremtid på plads. Vi vil også gerne have ham, ikke mindst fordi vi både skal spille Superliga og Champions League-kvalifikation. Vi er da også i dialog med Aston Villa, men bolden ligger hos dem. De skal flytte sig, siger Allan Gaarde, der lader skinne igennem, at AaB er interesseret i både en decideret transfer og en lejeaftale.
En anden tidligere AaB’er, Lasse Nielsen, er også på udkig efter en ny arbejdsgiver. Hans klub, hollandske NEC Nijmegen, rykkede ud af Æresdivisionen, og Lasse Nielsen er ikke interesseret i at spille i den næstbedste række i Holland. Han sættes nu i forbindelse med flere Superliga-klubber.
Han havner dog næppe i AaB.
- Som udgangspunkt er vi altid interesseret i spillere med AaB-blod i årene. Men vi er godt stillet i forsvaret, hvor både Rasmus Thelander og Kasper Pedersen har vist sig som dygtige afløsere for Lasse, siger Allan Gaarde.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.