Boligselskaber

Boliger forbedres for 87 millioner

87 millioner er på vej til Brønderslev i de kommende år

Boligerne her på Gasværksvej i Brønderslev er blandt dem, der skal renoveres. Arkivfoto
Boligerne her på Gasværksvej i Brønderslev er blandt dem, der skal renoveres. Arkivfoto

Opdateret 27. februar 2017 kl. 09:56

BRØNDERSLEV: Hvis alt går efter planen, skal 121 af Boligforeningen Fredensbos Boliger renoveres over de kommende år, og der er tale om projekter til 87 millioner kroner.

Landsbyggefonden har stillet boligforeningen i udsigt, at der er penge på vej til renovering. Men de er endnu ikke bevilget, idet der skal forelægges forskellig dokumentation for Landsbyggefonden.

Det største projekt er 52 boliger i Vestergade-Fasanvej-Glentevej. Der er tale om byggeri fra 1949. Her stilles 27 mio. kr. i udsigt. Dette projekt ventes gennemført i 2018.

I Løvparken-Skovparken er der tale om 45 lejligheder, og de er blandt de yngste, nemlig fra 1988. Her er der tale om 25 mio. kr., der efter planen skal udbetales i 2020, hvis alt går vel.

I Stokbrogade/Fortunavej er der tale om et projekt til 25,5 mio. kr., der ventes gennemført i 2021. Her er tale om 65 boliger.

Endelig er der tale om 24 boliger i Søndergade-Gasværksvej. Dette projekt skal efter planen gennemføres i 2018.

Inden renoveringen kan komme i gang, skal der forelægge byggeteknisk dokumentation, ligesom der skal ske besigtigelse.

Pengene fra Landsbyggefonden gives typisk til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder samt miljøforbedring i alment byggeri.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden