Boligforening afviser mere videoovervågning
Flere kameraer i Aalborg Øst flytter bare problemet, mener Himmerland Boligforening
Opdateret 24. maj 2022 kl. 11:37
AALBORG ØST: Hos Himmerland Boligforening er holdningen efter weekendens brande stadig, at der ikke skal sættes videoovervågning op på parkeringspladser og gangstier.
Beredskabschefen har ellers meldt ud, at det kan forebygge det stigende antal brande i Aalborg Øst. Men den idé finder ikke støtte hos Himmerland Boligforening, som det ser ud nu.
- Indtil videre er vi ikke indstillet på videoovervågning. Vores tidligere formand Peter Anker og næstformanden har undersøgt overvågning i London for at se, hvordan det virker der. Og der kom vi i diskussionerne efterfølgende frem til, at vi mener, vi bare flytter problemerne fra Blåkildevej til Hvidekildevej, siger den nyvalgte formand for Himmerland Boligforening, Ib Fruensgaard.
Men selvom boligforeningens officielle holdning er at tage afstand fra videoovervågning, så kan de godt diskutere det igen.
- Hvis det fortsætter med brande i området, så kan vi da godt diskutere, om vi skal have overvågning af containere og affaldssteder. Men det er min mening og skal først diskuteres til organisationsbestyrelsesmødet på torsdag, siger Ib Fruensgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.